Leder du efter en stilling, hvor din udvikling belønnes og du kan vokse i arbejdet, så er dette det rette job for dig.
Vi søger en medarbejder, der kan nikke genkendende til følgende:
- Jeg elsker at give kunderne en høj service og god teknisk vejledning.
- Jeg er stærk i mersalg og interesseret i at spørge ind til kundens behov.
- Jeg kan lide en travl hverdag, hvor det kræves at jeg kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.
- Jeg vil gerne intensivere virksomhedens indsats på salgsfremmende aktiviteter.
- Jeg kan samarbejde med et salgsteam, og har en struktureret og systematisk arbejdstilgang.
Vi, hos Handy Transportvogne A/S, er en dansk virksomhed, der sælger logistikprodukter og logistikløsninger. Vores kunder ligger primært hos hospitaler, medicinal-, industri- og fødevarebranchen, hvorfor det også er denne type kunder, du kommer til at beskæftige dig med. Vi har et stort udvalg af standard produkter, men oplever vi, at kundens forespørgsel ligger udenfor vores standardsortiment, er vi hurtige til at tænke kreativt. Vi har altid en løsning til kundens problemstilling.
Din hverdag vil bestå af:
- Daglig service, vejledning og støtte til kunder.
- Ordrebehandling på telefon, mail og elektronisk.
- Salg, mersalg, sortimentsudvidelse og udarbejdelse af tilbud.
- Support til eksternt salg, samt opfølgning på salgsaktiviteter.
- Procesudvikling i samarbejde med resten af organisationen.
Det er derfor også vigtigt, at du har erfaring indenfor kundeservice og salg. Samtidig ønsker vi, at du er velbevandret i forskellige IT-systemer, Office-pakken, hjemmesider og SoMe. En god talforståelse er også nødvendigt, da du kommer til at skulle udarbejde tilbud, der kræver dette. Til slut forventes det, at du kan skrive og tale dansk og engelsk.
Vi kan tilbyde dig:
- Mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag og opgaver.
- Spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed i udvikling.
- Velordnede ansættelsesvilkår og en gage-pakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
- Dagligdag i et muntert arbejdsmiljø, hvor du omringes af kompetencer, faglighed, håndværk og kreativitet.
- At vi altid er klar til at give en hjælpende hånd.
Din ansøgning og dit detaljerede CV mærkes ”dit navn” og sendes på handy@handy.dk . Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.
Al henvendelse behandles fortroligt.